Støj
Hvad handler det om?
Støj handler om mange ting.
Høreskadende støj, dårlig akustik og unødig støj fra maskiner, dårlig akustik og unødig støj fra mennesker, og den gennemsnitlige støjudsættelse på en hel arbejdsdag.
Ca. 40% af medarbejderne er generet af støj på arbejdspladsen. Samtidig anmeldes der ca. 2.500 høreskader om året.
En høreskade er alvorlig for den, som rammes, for en god hørelse er blandet andet vigtig for det sociale samvær. Dertil kommer, at ca. 30%. af de personer, som får en høreskade, også får tinnitus (susen/ringen for ørene) som kan være en alvorlig psykisk belastning.
Støj fra andre mennesker i for eksempel daginstitutioner og storrumskontorer kan være en kilde til gene og vil i nogle tilfælde føre til dårligere trivsel.
Generende støj kan også forstærke eventuelle stressproblemer.