MED-aftale
MED-aftale
MED-samarbejdet skal styrke og udvikle samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i Tønder Kommune.
Alle medarbejdere skal enten direkte eller gennem en medarbejderrepræsentant have mulighed for medindflydelse og medbestemmelse på egne arbejdsforhold og på rammerne for arbejdet
Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse skal skabe grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet mellem ledere og medarbejdere.
I rammeaftalen slås det fast, at alle medarbejdere har ret til medindflydelse og medbestemmelse.
Udgangspunktet for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere er, at kommunen skal løse en række opgaver for borgerne m.v. inden for de rammer, der er lagt herfor.
Ledelsen og medarbejderne skal samarbejde om at føre kommunernes og institutionerne mål ud i livet. Derfor skal der skabes sammenhæng mellem kravene i kommunens serviceydelser og i den personalepolitik, som udvikles og bruges på alle niveauer i den kommunale organisation.
Rammeaftalen er rammen og udgangspunkt for Den Lokale MED-aftale i Tønder Kommune
MED-aftalen skal skabe grundlag for forbedring og udvikling af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i kommunerne.
Aftalen skal sikre, at alle medarbejdere har ret til medindflydelse og medbestemmelse. I Tønder Kommune betyder det, at aftalen skal være med til at:
- Udvikle og forbedre dialogen og samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne i Tønder Kommune inden der træffes beslutninger, som har indflydelse på arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold.
- Styrke samarbejdet omkring et sundt og sikkert arbejdsmiljø
- Sikre alle medarbejderes ret til og mulighed for medindflydelse og medbestemmelse på de forhold, der er fastsat i MEDrammeaftalen
- Understøtte at samarbejdet om medindflydelse og medbestemmelse tager udgangspunkt i Tønder Kommunes leveregler og ledelsesgrundlag
- Sikre at medlemmerne af MED- og arbejdsmiljøorganisationen får den fornødne uddannelse, så de kan indgå i arbejdet
- Fastlægge organiseringen af samarbejdet omkring medindflydelse og medbestemmelse
Pixien er tænkt som en kort indflyvning til, hvad MED-samarbejdet er. Her kan man for eksempel læse formålet med MED-samarbejdet, og man kan finde en definition på nogle af de centrale begreber fra aftalen. Man kan også læse, hvordan man selv kan tage del i MED-samarbejdet, også selv om man ikke er medlem af et udvalg.
KL og Forhandlingsfællesskabet har lavet en lille film, som følger en konkret sags vej gennem MED-systemet og forklarer de centrale begreber.